NYHED JUNI 2010
Artikel fra Prinfo Nyt
PrinfoParitas ind på RUC
Uddannelsesinstitutionen outsourcede sidste år sin kopicentral til
Prinfo med stor succes. »Samarbejdet med Prinfo kører bare.
Brugerne er meget tilfredse,« siger indkøbschef Anne Borch Dissing fra RUC.
Prinfo skal kort fortalt sikre, at RUC får sine projektopgaver, kompendier og
øvrige tryksager i rette formater og papirkvaliteter til tiden. Den økonomiske
effekt er tilfredsstillende. Indkøbschefen ønsker dog ikke at sætte tal på besparelsen.
Kopicentralen går fra at have 180 kvadratmeter og ned til ca.
25 kvadratmeter. Dermed bliver der skabt mere plads til undervisning.
Fokus på kerneområde Sidste sommer overdrog RUC sin
kopicentral med tre medarbejdere til Prinfo. Opgaven kom i stand via et
miniudbud foretaget på SKI’s rammeaftale for Tryk, Kommunikation
og Websites, hvoraf delaftalen Facility Management er en af ni delaftaler.
Aftalen betød, at Prinfo overtog driften af kundens kopicenter.
»Aftalen med Prinfo betyder, at vi kan fokusere på vores kerneområde, som
er forskning og uddannelse. Det er alt for omkostningskrævende for os at
skulle investere i nyt grafi sk udstyr. Vi har hverken viden eller ressourcer til
det,« erkender Anne Borch Dissing. Næste step i samarbejdet er, at
kopicentralen skal have et system til onlinebestilling - DesignStorePlus -
sådan at brugerne på RUC kan bestille et hav af tryksager gennem det digitale
bestillingssystem.
»Fremover slipper vi for en masse administration af bestillinger og
håndtering af tryksager. Opgjort på tid og besvær vil også den besparelse blive
stor,« påpeger Anne Borch Dissing.